11.546
redigeringer
Frederikshøj Kro: Forskelle mellem versioner
→Langt ude i skoven
No edit summary |
|||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
De fleste gæster kom til Frederikshøj via egne eller lejede drosker. Enkelte kom den lange vej til fods, og for dem blev forholdene forbedret i 1855, hvilket kunne læses i Stiftstidende: ”Frederikshøj Til Beqvemmelighed for de Spadserende er den Deel af Veien til Danielsens, som fører over Marselisborg Mark, imellem Skovene, forandret i en mere lige Retning og ført over et jævnere og smukkere Terrain.” | De fleste gæster kom til Frederikshøj via egne eller lejede drosker. Enkelte kom den lange vej til fods, og for dem blev forholdene forbedret i 1855, hvilket kunne læses i Stiftstidende: ”Frederikshøj Til Beqvemmelighed for de Spadserende er den Deel af Veien til Danielsens, som fører over Marselisborg Mark, imellem Skovene, forandret i en mere lige Retning og ført over et jævnere og smukkere Terrain.” | ||
I 1870 blev det endnu nemmere for aarhusianerne at komme til Frederikshøj, da Danielsen iværksatte transport til Frederikshøj. Igen kunne man i Stiftstidende læse om dette: ”De ærede Skovbesøgende underrettes herved om, at der i Pinsedagene og fremdeles hver Søndag vil holde Vogne ved Jernbanebroen i "Spanien" for at befordre Passagerer til Frederikshøj Kro. Tillige tillader jeg mig at anbefale en af mig skaffet Droschke til det ærede Publ.s Afbenyttelse”. | |||
De økonomiske problemer trænger sig på i denne periode; Ud over at kroen lå afsides, kunne køkkenet og lokalerne kun i ringe grad tilfredsstille de voksende krav til et traktørsted. Både Toftnæs og Danielsen var også begrænset af vejret. Det lille stråtækte hus egnede sig ikke som restaurationslokale, så gæster havde ikke noget sted af søge ly i tilfælde af dårligt vejr. | De økonomiske problemer trænger sig på i denne periode; Ud over at kroen lå afsides, kunne køkkenet og lokalerne kun i ringe grad tilfredsstille de voksende krav til et traktørsted. Både Toftnæs og Danielsen var også begrænset af vejret. Det lille stråtækte hus egnede sig ikke som restaurationslokale, så gæster havde ikke noget sted af søge ly i tilfælde af dårligt vejr. | ||
Dette ændrede sig i 1871, hvor den nuværende bygning blev opført. Bygherrer var formodentligt Danielsen svigersøn [[Christian Hansen Rising]]. Rising var tidligere sømand og i november 1873 stod han til søs igen, blot for at forlise med barkskibet Florida et sted mellem Amerika og London i februar 1874. Han nåede dog at få to drenge, hvoraf den ene, [[Hans Rising]], senere blev stifter og vært gennem 50 år på [[Restaurant Friheden]]. Sømandens unge enke giftede sig to år senere med [[Rasmus Christensen]], der nu overtog beværtningen. Christensen fik 50 år som vært på Frederikshøj – fra 1926 var det dog sønnen [[Adolf Christensen]] som havde bevillingen. Sønnen døde ulykkeligvis blot 46 år gammel. Enken forsøgte at køre kroen videre i et par år, men i 1949 forlod kroen slægten efter 133 år. | Dette ændrede sig i 1871, hvor den nuværende bygning blev opført. Bygherrer var formodentligt Danielsen svigersøn [[Christian Hansen Rising]]. Rising var tidligere sømand og i november 1873 stod han til søs igen, blot for at forlise med barkskibet Florida et sted mellem Amerika og London i februar 1874. Han nåede dog at få to drenge, hvoraf den ene, [[Hans Rising]], senere blev stifter og vært gennem 50 år på [[Restaurant Friheden]]. Sømandens unge enke giftede sig to år senere med [[Rasmus Christensen]], der nu overtog beværtningen. Christensen fik 50 år som vært på Frederikshøj – fra 1926 var det dog sønnen [[Adolf Christensen]] som havde bevillingen. Sønnen døde ulykkeligvis blot 46 år gammel. Enken forsøgte at køre kroen videre i et par år, men i 1949 forlod kroen slægten efter 133 år. | ||
===Et folkeligt samlingssted=== | ===Et folkeligt samlingssted=== | ||