Anonym

Aarhus Håndværkerforening: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 21: Linje 21:


=== Bygninger ===
=== Bygninger ===
[[Fil:Pokalkeglespil, Aarhus Håndværkerforening 1942.jpg|thumb|left|300px|Pokalkeglespil i Aarhus Håndværkerforening i 1942. Billedtekst fra [[Århus Stiftstidende]]: ''"Haandværkerforeningens næsten 80-årige Æresmedlem [[Hans Christian Secher|Malermester Secher]], som viser han ikke har mistet den sikre Haand. Han væltede alle ni i Slaget. Tilskuerne er fra venstre: kegleudvalgets formand, snedkermester O.A.V. Christiansen, malermester Sjøreen, "sidste Aars Keglekonge" togfører Lundholm med medalje, oldermand Poulsen fra Sadelmagerlauget og vand- og gasmester Loft."'']]
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.   
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.   
   
   
6.753

redigeringer