Anonym

De sidste storsejlere på Aarhus havn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

De sidste storsejlere på Aarhus havn (vis kildekode)

Versionen fra 24. jul. 2015, 08:09

184 bytes fjernet ,  24. juli 2015
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Lancing 1916.jpg|300px|thumb|right|Fuldriggeren Lancing under sit besøg i Aarhus i 1916.]]
[[Fil:Lancing 1916.jpg|350px|thumb|right|Fuldriggeren Lancing under sit besøg i Aarhus i 1916.]]


 
Aarhus har aldrig været hjemsted for en større sejlskibsflåde i stil med Marstal, Svendborg eller Fanø. [[Århus Havn|Havnen]] har dog gennem tiden serviceret alt fra provinsens småskibe til fuldriggere på de lange strøg over verdenshavene. Da Århus havn i løbet af 1800-tallet markerede sig som en betydningsfuld konkurrent i forhold til de omkringliggende provinshavne – særligt Randers og Ålborg, var dette sammenfaldende med sejlskibenes storhedstid. Storhedstiden var relativt kortlivet, da sejlteknologien på mange områder var ved at blive udkonkurreret af dampskibe. Særligt på passager- og linjefragterne var sejlskibene blevet fortrængt, men på enkelte nichefragter og på de lange ruter over Atlanten og til Fjernøsten var sejlskibene stadig konkurrencedygtige helt indtil 2. Verdenskrig. På den baggrund var der rig lejlighed til at studere sejlskibe på Århus havn et godt stykke op i det 20. Århundrede.
Århus har aldrig været hjemsted for en større sejlskibsflåde i stil med Marstal, Svendborg eller Fanø. [[Århus Havn|Havnen]] har dog gennem tiden serviceret alt fra provinsens småskibe til fuldriggere på de lange strøg over verdenshavene. Da Århus havn i løbet af 1800-tallet markerede sig som en betydningsfuld konkurrent i forhold til de omkringliggende provinshavne – særligt Randers og Ålborg, var dette sammenfaldende med sejlskibenes storhedstid. Storhedstiden var relativt kortlivet, da sejlteknologien på mange områder var ved at blive udkonkurreret af dampskibe. Særligt på passager- og linjefragterne var sejlskibene blevet fortrængt, men på enkelte nichefragter og på de lange ruter over Atlanten og til Fjernøsten var sejlskibene stadig konkurrencedygtige helt indtil 2. Verdenskrig. På den baggrund var der rig lejlighed til at studere sejlskibe på Århus havn et godt stykke op i det 20. Århundrede.


===Viking===
===Viking===
Linje 9: Linje 8:


===Lancing===
===Lancing===
[[Fil:Viking 1917.jpg|350px|thumb|right|Den 4-mastet bark Viking under i Aarhus Havn i 1917.]]
Lancing (ex. Pereire) var noget ældre end Viking. Skibet var oprindelig bygget som dampskib i Glasgow, men blev efter en stranding i 1887 omrigget til fuldrigger. Under det norske rederi J. Johansen & Co., der købte skibet i 1901, viste det sig som en storslået sejler, der kunne sejle dampskibene agterud på de lange ruter. Da Lancing ankom i Århus i 25. februar 1916 fra New York, var det et døgn hurtigere end Frederik VIII, der afsejlede New York med kurs mod København på samme tidspunkt for maskinkraft. Året efter i april måned besøgte Lancing igen Århus og havde da gjort rejsen Baltimore-Århus på 28 døgn. I 1924 blev Lancing ophugget, da var dampmaskinerne blevet væsentligt mere effektive.
Lancing (ex. Pereire) var noget ældre end Viking. Skibet var oprindelig bygget som dampskib i Glasgow, men blev efter en stranding i 1887 omrigget til fuldrigger. Under det norske rederi J. Johansen & Co., der købte skibet i 1901, viste det sig som en storslået sejler, der kunne sejle dampskibene agterud på de lange ruter. Da Lancing ankom i Århus i 25. februar 1916 fra New York, var det et døgn hurtigere end Frederik VIII, der afsejlede New York med kurs mod København på samme tidspunkt for maskinkraft. Året efter i april måned besøgte Lancing igen Århus og havde da gjort rejsen Baltimore-Århus på 28 døgn. I 1924 blev Lancing ophugget, da var dampmaskinerne blevet væsentligt mere effektive.


Linje 28: Linje 26:


===Frideborg===
===Frideborg===
[[Fil:Passat_1952.jpg|300px|thumb|right|Fragt- og skoleskib Passat, Aarhus Havn 1952.]]
Teclipperne som alle kender – især Cutty Sark – var i fart på Kina. Det var en givtig fragt, indtil Suezkanalen åbnede i 1869 og sænkede antallet af tefragter. Frideborg (ex. Nelly & Matilda, ex. Cleta) var bygget på samme værft i England (James Gardner, Sunderland), som de berømte teclippere. Rigget som bark og siden barkentine blev Frideborg dog aldrig en hurtigsejler som sine berømte slægtninge fra samme værft. Skibet sejlede for en stund med te under navnet Cleta, men gik som mange andre tidligere teclippere over i fragten af uld fra Australien. I 1887 blev skibet solgt til Sverige og skiftede navn til Nelly & Matilda, men sejlede dog stadigvæk på de lange stræk.
Teclipperne som alle kender – især Cutty Sark – var i fart på Kina. Det var en givtig fragt, indtil Suezkanalen åbnede i 1869 og sænkede antallet af tefragter. Frideborg (ex. Nelly & Matilda, ex. Cleta) var bygget på samme værft i England (James Gardner, Sunderland), som de berømte teclippere. Rigget som bark og siden barkentine blev Frideborg dog aldrig en hurtigsejler som sine berømte slægtninge fra samme værft. Skibet sejlede for en stund med te under navnet Cleta, men gik som mange andre tidligere teclippere over i fragten af uld fra Australien. I 1887 blev skibet solgt til Sverige og skiftede navn til Nelly & Matilda, men sejlede dog stadigvæk på de lange stræk.


Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/23308"