Arbejdernes Produktionsforening: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Rutana .jpg|400px|thumb|right|Brød til folket, bagt af folkets repræsentanter selv! Går man i dag ind i gården bag Studsgade 16-18, ser man endnu de flotte garageanlæg, der blev opført til salgsbilerne i 1931-1932.]]
 


Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i nr. 8 og 10.  
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i nr. 8 og 10.  
Linje 14: Linje 14:
=== Æltemaskinen blev trukket af heste ===
=== Æltemaskinen blev trukket af heste ===
I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri.  
I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri.  
[[Fil:Brødudlevering.jpg|400px|thumb|right|Under strejken i august 1943 kunne Arbejdernes Produktionsforening ikke få kørt brød ud, og måtte derfor indstille bagningen. 28. august solgte foreningen ud af deres lager til private, hvilket skabte en lang kø henad Studsgade.]]


En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år.
En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år.