11.873
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i nr. 8 og 10. | Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken [[Studsgade]] nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i nr. 8 og 10. | ||
Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Æltemaskinen blev trukket af heste === | === Æltemaskinen blev trukket af heste === | ||
I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | I første omgang lejede foreningen bageriet på [[Margrethemøllen]] ved [[Knudriis Bakken]], og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri. | ||
En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. | En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år. |