Vosnæs: Forskelle mellem versioner

'''Vosnæs''' eller '''Vosnæsgård''',  ligger ca. 4 km nordøst for [[Skødstrup]], kendes helt tilbage fra Middelalderen, hvor godset fungerede som landsbyhovedgård i forbindelse med de to landsbyer [[Vosnæs]] og [[Indrup]], der dengang lå på stedet.  

===Godsets tidlige historie===

===Bygningerne===

Vosnæs nuværende hovedbygning er opført i 1897, og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff, og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien [http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkrantz Rosenkrantz], der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning der har ligget på stedet blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Johan_Wilhelm_Cornelius_Krieger Johan Wilhelm Cornelius Krieger]. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.  

Det udseende og den udlægning Vosnæs har i dag kan i høj grad tilskrives greve Gebhardt F. H. Knuth, der i 1878 overtog godset efter sin far greve Adam Carl Vilhelm Knuth. Ved overtagelsen satte han et større ombygningsprojekt i værk. I første omgang kastede han sig over en gennemgribende modernisering af de forhold, der havde med selve produktionen og landarbejdernes forhold at gøre. I denne forbindelse blev avlsgården flyttet et godt stykke mod sydøst i forhold til godsets hovedbygning, og der blev bygget nye stalde og lader. Der blev desuden opført en smedje samt nye, tidssvarende boliger til godsets medarbejdere. Med disse tiltag blev Vosnæs gjort til et, for sin tid, meget moderne landbrug, hvor der i modsætning til tidligere var blevet taget store hensyn til de forhold, de ansatte arbejdede og levede under. I 1897 påbegyndte Gebhardt F. H. Knuth opførelsen af en ny og mere moderne trefløjet hovedbygning til godset. Den nye hvidkalkede, toetagers bygning blev opført i nyrenæssancestil, og var dengang i sit ydre stort set identisk med sådan som bygningen står i dag.