651
redigeringer
Jakob KM (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buhl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845=== | ===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845=== | ||
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs [[Aarhus Å|åens]] bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som på oldnordisk betyder ''åens munding'', imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder ''mundingen''. | Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs [[Aarhus Å|åens]] bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet [[Aros]], som på oldnordisk betyder ''åens munding'', imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder ''mundingen''. | ||
I ældre tid lå Mindet uden for [[Byporte|byporten]] [[Mindeport]]. Men efter opførelsen af [[Mindebro]] imellem [[Skolegade]] og [[Mindegade]] omkring 1634, blev åhavnens | I ældre tid lå Mindet uden for [[Byporte|byporten]] [[Mindeport]]. Men efter opførelsen af [[Mindebro]] imellem [[Skolegade]] og [[Mindegade]] omkring 1634, blev åhavnens tyngdepunkt skubbet ud mod Mindet med en byvækst til følge omkring det, der kaldtes Mindehavnen. Derfor blev porten i 1690 flyttet til [[Dynkarken]]. Pladsen til ny bebyggelse i området blev samtidig øget som følge af, at der ved åudløbet blev aflejret smalle sandtanger kaldet [[Mindehovedet|Mindehovederne]], hvorved kystlinjen blev skubbet ud i havet. Denne landindvinding blev siden øget gennem menneskeligt arbejde. | ||
Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som [[Aarhus og militæret|garnisonsby]]. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra [[Riis Skov]]. | Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som [[Aarhus og militæret|garnisonsby]]. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra [[Riis Skov]]. |
redigeringer