Aarhus Børs: Forskelle mellem versioner

Ligesom Dokk1 i dag er en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i de følgende årtier bl.a. [[Aarhuus Privatbank]], [[Odderbanen]], [[Jydsk Telefon]], [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Elektriske Sporvej]] og [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. Handlen foregik om eftermiddagen mandag-fredag, hvor Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirerne. Nogen kom også for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet bl.a. politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne.

Driften løb dog flere gange ind i problemer. Allerede i 1880’erne var besøgstallet faldet, udgifterne til Ritzaus telegrammer pressede økonomien, og i en periode var børsen i realiteten lukket, idet lokalerne blev udlejet til andre formål. Blandt andet brugte DSB i en periode dele af bygningen som ekspeditionskontor for vognladningsgods ved havnen, og andre dele blev brugt til religiøse vækkelsesmøder. Først i 1896 kom der igen gang i børshandlen, men nu kun den første fredag i hver måned. Imidlertid omtalte Aarhus Stiftstidende allerede i 1907, at mange aarhusianere formentlig slet ikke var klar over, at der fandtes en børs i byen. Det vidner om, at børsens betydning formentlig atter var dalende, og ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 blev handlen da også igen indstillet for en periode. Den blev genoptaget igen i 1916, men efter krigen gjorde ny lovgivning det dog vanskeligt at fortsætte børsdriften. I 1920 fik Handelsforeningen besked af [[Aarhus Politi]] om, at en fortsat drift i realiteten var ulovlig, da Handelsministeriet i henhold til den nye lov ikke havde givet tilladelse til at drive børs i Aarhus. Derfor blev børshandlen øjeblikkeligt indstillet.

Efter lukningen af Aarhus Børs i 1920, var der frem til 1928 løbende planer om at starte en ny børs inden for de nye rammer i loven. Planerne måtte dog opgives efter modstand fra Aarhuus Privatbank, idet udviklingen formentlig havde gjort grundlaget for en børs med rent lokale værdipapirer urealistisk. Børsbygningen blev siden anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening. I 1957 blev den revet ned for at gøre plads til [[Søbanegården]], der var en færgeterminal med trinbræt ved [[Grenaabanen]].