Aarhus Børs: Forskelle mellem versioner

8. november 1866 blev '''Aarhus Børs''' indviet, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Bygningen blev nedrevet i 1957 for at gøre plads til en ny "søbanegård".

Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. [[Aarhus Havn|Havnen]] blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] blev anlagt i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en [[Svingbroen|svingbro]] over den gamle åhavn, og industrien voksede.  

Området, hvor [[Europaplads]] i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler [[Oluf Galthen Bech]] mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England og set, hvordan kornbørsene fungerede derovre, og nu ville han gerne implementere systemet i Aarhus. Sammen med byens øvrige købmænd og [[Handelsforeningen]] og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet 8. november 1866.

sidste årtier var et centrum for udveksling af varer og kapital. Og ligesom Dokk1 i dag bliver en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i de følgende årtier bl.a. Aarhus Privatbank, Odderbanen, Jysk Telefon, Aarhus Elektriske Sporvej og Ceres. Handlen foregik om eftermiddagen mandag-fredag, hvor Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirerne. Nogen kom også for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet bl.a. politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne.

Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Allerede i 1880’erne var besøgstallet faldet, udgifterne til Ritzaus telegrammer pressede økonomien, og i en periode var børsen i realiteten lukket, idet lokalerne blev udlejet til andre formål. Først i 1896 kom der igen gang i børshandlen, men nu kun den første fredag i hver måned. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 blev handlen dog atter indstillet, men den blev genoptaget i 1916. Efter krigen gjorde ny lovgivning det dog vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.

Børsbygningen blev siden frem til nedrivningen i 1957 anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen blev anvendt som kontor for havnens administration.