11.455
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Malthe82 (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
=== Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand === | === Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand === | ||
Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. | Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. | ||
| Linje 30: | Linje 29: | ||
=== Aarhus som strategisk punkt === | === Aarhus som strategisk punkt === | ||
I takt med at krigen skred frem blev Aarhus stadig vigtigere for den tyske besættelsesmagt. Stillingen som et jysk jernbaneknudepunkt med stor [[Aarhus Havn|havn]] og anselig metalindustri gjorde Aarhus til en vigtig by, både i rent militær henseende og i forhold til krigsøkonomien. De Danske Statsbaner (DSB) med [[Centralværkstedet]] i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og [[Frichs fabrikken|Frichs Lokomotivfabrik]] i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne. | I takt med at krigen skred frem blev Aarhus stadig vigtigere for den tyske besættelsesmagt. Stillingen som et jysk jernbaneknudepunkt med stor [[Aarhus Havn|havn]] og anselig metalindustri gjorde Aarhus til en vigtig by, både i rent militær henseende og i forhold til krigsøkonomien. De Danske Statsbaner (DSB) med [[Centralværkstedet]] i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og [[Frichs fabrikken|Frichs Lokomotivfabrik]] i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne. | ||
=== Tyske indkvarteringer === | === Tyske indkvarteringer === | ||
| Linje 52: | Linje 49: | ||
=== [[Schalburgtage i Aarhus]] === | === [[Schalburgtage i Aarhus]] === | ||
Specielt fra augustoprøret 1943 og frem tiltog sabotagehandlinger og tyske gengældelsesangreb. Det gik bl.a. ud over [[Århus Sporveje]], der 29. august ’44 oplevede at få sprængt samtlige sporvogne i luften, med undtagelse af én gammel vogn. Der var et hårdt slag mod byens kollektive trafik, der i stedet måtte varetages af utilstrækkelige buslinjer. | Specielt fra augustoprøret 1943 og frem tiltog sabotagehandlinger og tyske gengældelsesangreb. Det gik bl.a. ud over [[Århus Sporveje]], der 29. august ’44 oplevede at få sprængt samtlige sporvogne i luften, med undtagelse af én gammel vogn. Der var et hårdt slag mod byens kollektive trafik, der i stedet måtte varetages af utilstrækkelige buslinjer. | ||
| Linje 89: | Linje 85: | ||
Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem led i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne. | Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem led i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne. | ||
[[Fil:Befrielsen, Poul Erik Sørensen, 05.1945.jpg|300px|thumb|right|Engelske soldater kører gennem [[Ryesgade]] i maj 1945.]] | [[Fil:Befrielsen, Poul Erik Sørensen, 05.1945.jpg|300px|thumb|right|Engelske soldater kører gennem [[Ryesgade]] i maj 1945.]] | ||
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse=== | |||
De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske KZ-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv. | De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske KZ-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv. | ||
