106
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand
Malthe82 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | ||
Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik [[Schalburgtage i | Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik [[Schalburgtage i Aarhus|terror mod civilsamfundet med bombeattentater]] og såkaldte clearingmord på sagesløse personer. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen. | ||
=== Forordninger og forholdsregler === | === Forordninger og forholdsregler === | ||
