Anonym

Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 19: Linje 19:
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup | Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.  
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup | Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.  


Med Kampmann´s omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].  
Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].  
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.


1

redigering