Vestergade 29: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
(Omdirigering til Tobaksfabrikken i Vestergade oprettet)
 
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
#REDIRECT [[Tobaksfabrikken i Vestergade]]
{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 29
|billede=Fil:000202025 l.jpg
|billedtekst= Vestergade 29. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=SCHMALFELD
|motto=
|bygningstype=
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 29
|sogn= [[Aarhus Domsogn]]
|opført=1821
|ombygget= 1990
|nedrevet=
|arkitekt= Peter Svane Quist
|bygherre=
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= 454B, Aarhus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15561601058169, 10.211576675221965
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
'''Vestergade 29''' er en adresse på med en fredet ejendom [[Vestergade]] i [[City|Aarhus Midtby]].
 
Forhuset blev opført for tobaksfabrikant [[Peder Thomasen Funder (1773-1829)|Peder Funder]] i 1821, efter at han året før havde erhvervet gården. Arkitekten bag bygningen antages at være Peter Svane Quist.
 
I 1870 blev ejendommen og tobaksfabrikken opkøbt af [[Schmalfelds Tobaksskompagni]].
 
Sidelængen langs [[Grønnegade]] er formentlig ældre og fra starten af 1700-tallet. Oprindeligt var det en del af en 22 fag lang bindingsværksbygning, hvoraf de ti sydligste fag brændte i 1880. Den nedbrændte del blev erstattet af en industribygning i gule mursten med støbejernsvinduer.
 
De to bygninger blev restaureret i 1977 for [[Aarhus Kommune]] og herefter flyttede [[Aarhus Kunstakademi]] ind i bygningerne.
 
===Lysthuse og havestuer===
Ejendommen var i sidste halvdel af 1700-tallet ejet af købmand [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som var født i Ans Kro. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1741 og købte i 1745 Vestergade 29. Han varetog forskellige opgaver for byens magistrat og han blev valgt til [[Eligerede borgere i Aarhus|eligeret borger]] i 1753 og var det frem til 1758.
 
I 1780’erne fik han opført et lysthus i købmandsgårdens have. Det var tre fag kvadratisk i bindingsværk og teglhængt. Lysthuset blev nedtaget og flyttet i 1912, og står i dag i modificeret udgave i [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]s have i [[Den Gamle By]].
 
I begyndelsen af 1800-tallet var der fem andre lysthuse alene i Vestergade. I brandtaksationerne dukker de foruden nr. 29 op i nr. [[Vestergade 3|3]], [[Vestergade 9|9]], [[Vestergade 11|11]] og [[Vestergade 21|21]]. Når man ikke havde megen plads til lysthave kunne man da altid lave en ’Haugestue’ ud fra eller i tilknytning til eksisterende bygninger optil haven. Havestuer fandt man i nr. [[Vestergade 31-33|31]], [[Vestergade 39|39]], [[Vestergade 48|48]] og [[Vestergade 49|49]]. I nr. [[Vestergade 29|29]] var der en overgang både havestue og lysthus.
 
===Ejet af bedemænd og justitsråd===
Ved arv i 1792 overgik ejendommen til sønnen købmand [[Thyrri Pedersen Bøggild (1754-1838)|Thyrrie Pedersen Bøggild]]. Der var 11 fag egebindingsværk i to etager til Vestergade og langs Grønnegade (Vestre Møllesti) var 21 fag ligeledes egebindingsværk i to etager. Da Thyrrie døde i 1838 var det som graver og bedemand.
 
I 1804 blev gården overtaget af justitsråd [[Mouritz Hansen Gleerup (1737-1829)]], som havde den til 1820. Han var født i Aalborg. Han var en yngre broder til Frederik Christian Gleerup (1728-1783), der var borgmester i Aarhus fra 1762 til sin død. 
 
Gården kom ved auktion til købmand [[Peder Thomasen Funder (1773-1829)]]. Han var født i Aarhus som søn af en købmand. Funder tog nok borgerskab som købmand i 1801, men det blev som tobaksfabrikant han især var virksom og skabte grundlaget for byens største tobaksvirksomhed. Af andre samtidige større tobaksfabrikanter kan nævnes [[Peder Andersen Grarup|Peder Grarup]] i [[Mejlgade 55]] og [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Phillip Ree]] henne i Vestergade nr. 11. Han lod forhuset ombygge ved bygmester Peter Svane Quist, der i 1821 opførte et smukt empirehus med et afrundet hushjørne. 
 
===Tobaksfabrik===
[[Fil:Vg29 1874 10 19s4.jpg|350px|thumb|right|Annonce bragt 19. Oktober 1874 i Århus Stiftstidende med teksten "’Drenge og Piger fra 10 Aars Alderen kunne strax faae stadig vellønnet Beskjæftigelse paa J.E. Schmalfelds og den Funderske Tobaksfabrik.]]
[[Fil:Vg29 1882 10 11s3.jpg|350px|thumb|right|Annonce bragt i [[Århus Stiftstidende]] 19. Oktober 1874. Annoncen søgte om drenge til at arbejde om formiddagen, da drengene kun gik i skole om eftermiddagen.]]
Funder var valgt til eligeret borger fra 1815 og var det til sin død. Virksomheden blev overtaget af sønnen tobaksfabrikant [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)]], der senere blev deputeret til Stænderforsamlingen, kongevalgt medlem af den grundlovgivende Rigsdag og kancelliråd. Det var Funders røgtobakker, især typerne ’Jomfru-Tobak’ og ’Anker-Tobak’, der var populære. Efter hans død forsøgte enken, Henriette Judithe Funder, at videreføre virksomheden. Et intermezzo ved premierløjtnant Iver Peder Theodor Quistgaard (1830-1910) lykkedes ikke. 
 
[[Jacob Ernst Schmalfeld|Jacob Ernst Schmalfeld (1820-1918)]] havde i 1846 etableret en tobaksfabrik på [[Store Torv 15]] med skrå- og røgtobakproduktion, og tillige cigarproduktion, hvilket var nyt i Aarhus. Han købte sig i 1870 ind i den Funderske fabrik for derefter i 1875 at overtage den helt.
 
Da fabrikken ved [[Store Torv]] blev ramt af ildebrand i 1881, valgte Schmalfeld at samle og flytte produktionen til den større virksomhed i Vestergade. Samme måned blev fabrikken her hærget af en større ildebrand. Han fik arkitekt [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)|Vilhelm Carl Puck]] til at lave tegninger til genrejsning af de gamle dele og en ny fabrik i gule sten mod syd.
 
Schmalfeld omdannede i 1899 virksomheden til et aktieselskab, først med Vilhelm Thuesen som direktør, og derefter i 1925 efterfulgt af sønnen, Kai Thuesen. En overgang var halvdelen af de ansatte store børn.
 
I 1971 blev Schmalfelds virksomhed overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, der umiddelbart stoppede produktionen, og dermed var det århusianske tobakseventyr i Vestergade forbi.
 
===Kunstakademi===
Bygningskomplekset i Vestergade har siden 1971 huset Aarhus Kunstakademi, der blev etableret 1963 i Studsgade. Aarhus Kommune købte ejendommen i 1974 og istandsatte de to hjørnebygninger i 1977. Disse var blevet fredet i 1924.
 
== Vestergade 29 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94523 Vestergade 29]}}
 
== Litteratur & kilder ==
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1180358 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]
 
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]