Vester Allé 12: Forskelle mellem versioner

Vester Allé 12 (vis kildekode)

Versionen fra 6. feb. 2015, 11:57

2.901 bytes tilføjet , 6. februar 2015

ingen redigeringsopsummering

Stinejensen

6.753

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Vester Alle 12 1902.jpg|300px|thumb|right|[[Hack Kampmann]]s bygning på [[Vester Allé]] 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.]]
-På '''[[Vester Alle]] 12''' ligger en bygning, der blev opført fra 1898-1902, som biblioteksbygning for det Kongelige Biblioteks dubletsamling. Bygningen bliver til tider omtalt som ''Smykkeskrinet''.
+Bygningen beliggende på '''[[Vester Alle]] 12''' blev opført fra 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme [[Statsbiblioteket]]. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.
-Arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 danner grundlag for kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]s endelige tegninger til bygningen. Detailudsmykningen bygger delvis på samarbejde mellem Kampmann og billedkunstneren [[Karl Hansen-Reistrup]]
+Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]s endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.
-Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for [[Statsbiblioteket]], der efterfølgende flyttede op i det nybyggede [[Statsbibliotekets bogtårn|bogtårn]] ved [[Aarhus Universitet|Universitet]].
+Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler der blev styret af snoretræk.
-I 1962 rykkede [[Erhvervsarkivet]] ind i bygningen. I 1970'erne blev bygningen betydeligt udvidet med magasiner, under græsplænen.
+En anden moderne teknologi der blev brugt i bygningen var elektricitet. Bygningen var en af de første der blev sluttet til [[Aarhus Elektricitetsværk]] da det åbnede i 1901.
+Elektriciteten drev blandt andet belysningen i bygningen. Det mest karakteristiske udtryk var de imponerende lysekroner der blev tegnet til bygningen. Der blev også installeret telefon. Der var i 1901 1400 telefonabonnementer i Aarhus.
+=== Udsmykning af bygningen===
+Bygningens udsmykning både ydre og indre blev tegnet af billedkunstneren [[Karl Hansen-Reistrup]] i samarbejde med Kampmann, hvor en begynder og en anden slutter kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.
+Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde som byggede på en række tegninger han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre hans tegninger ud i livet.
+* Billedhuggerarbejdet blev udført af [[[Elias Ølsgaard]]
+* Billedskærerarbejdet af Larsen
+* Kobbersmeden [[H. P. Salling]] stod for fremstillingen af lysekronerne
+* Glarmester [[P. M. Sørensen]] fremstillede de blyindfattede ruder
+* C. Wienbergs Stenhuggeri stod for stenhuggerarbejdet
+* Cementstøder [[Dalhoff Larsen]] i [[Guldbergsgade]] fremstillede husets tagrendesten og lignende arbejde i en kunststen kaldet granitbeton
+* Granitarbejdet blev udført af James Maag og Thorvald Møller i København
+* [[J. E. Johansen]] stod for stenhuggerarbejdet til pladsen foran bygningen
+Alle håndværkerne blev ledet af Hansen Reistrup som skabte et helstøbt bygningsværk.
+Når man træder ind i bygningen gennem hoveddøren bliver man ledt ind i et mørkt rum som er udsmykket med havplanter og dyr. Når man så går videre ind i bygningen kommer man ind i læsesalen som er fyldt med lys fra ovenlys vinduer og lysekroner. Man bliver bogstaveligt talt oplysning når man træder ind i bygningens hovedrum. Når man ser sig omkring kan man se at samtlige overflader er udsmykket med stuk, udskæringer eller metalarbejde.
+=== Institutioner i bygningen ===
+Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for Statsbiblioteket. Biblioteket flyttede i 1962, hvor det nybyggede [[Statsbibliotekets bogtårn|bogtårn]] ved [[Aarhus Universitet|Universitet]] stod færdigt. Bygningen på Vester Alle var blevet for lille til at rumme statsbibliotekets voksende samling.
+I 1962 rykkede [[Erhvervsarkivet]] ind i bygningen. Arkivet udvidede i 1970'erne bygningen betydeligt med magasiner under græsplænen mod [[Åboulevarden]].
 I 2011 blev [[Aarhus Stadsarkiv]] oprettet. Stadsarkivet har siden lejet sig ind i bygningerne på Vester Allé 12.
@@ Linje 13: / Linje 35: @@
 Bygningen er i dag [[Fredede bygninger i Aarhus|fredet]].
+== Henvisninger ==
+* "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002
 [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]