6.753
redigeringer
Louis Hammerich (1830-1916): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med 'Politimester '''Louis Hammerich''', 1830-1916 Hammerich blev født i Kiel. I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet. Da Treårs-k...') |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Hammerich blev født i Kiel. I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet. | Hammerich blev født i Kiel. I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet. | ||
=== Treårs-krigen === | |||
Da Treårs-krigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tager uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han ender sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og bliver slået til ridder samme år. | Da Treårs-krigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tager uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han ender sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og bliver slået til ridder samme år. | ||
=== Tidligere karriere ==== | |||
Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand. jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Egenførde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand. jur. eksamen i 1865. | Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand. jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Egenførde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand. jur. eksamen i 1865. | ||
I 1867 | === Tid i Aarhus === | ||
I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank. | |||
Hammerich var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1869-1972. | Hammerich var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1869-1972. | ||
Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Aarhus Stiftstidende]]: ”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.” | Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”'' | ||
=== Tiden efter Aarhus === | |||
Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd | Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd | ||
