11.455
redigeringer
Ting- og Arresthuset: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: | [[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb|left|450px|Ting- og Arrestbygningen på [[Vester Allé]]]] | ||
'''Ting- og Arresthuset''' blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen. | |||
===Forhistorie=== | ===Forhistorie=== | ||
| Linje 12: | Linje 14: | ||
En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I [[Aarhus Byråds Forhandlinger|byrådsforhandlingerne]] fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I [[Aarhus Byråds Forhandlinger|byrådsforhandlingerne]] fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | ||
* Tinglokaler til byen | * Tinglokaler til byen | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
===Bygningen=== | ===Bygningen=== | ||
Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen. | ||
[[Fil:Arresten 1968.jpg|thumb|right|270px|Arresten i 1968]] | |||
Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk. | Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk. | ||
| Linje 50: | Linje 52: | ||
===Plads til landsretten=== | ===Plads til landsretten=== | ||
[[Fil:Retsbygningen, 1990, Jørn Timm.jpg|300px|thumb|left|Landsrettens bitingslokale i Aarhus.]] | |||
Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken. | Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken. | ||
| Linje 55: | Linje 59: | ||
I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug. | I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug. | ||
Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen. | |||
===Solgt til staten=== | ===Solgt til staten=== | ||
