11.455
redigeringer
Ting- og Arresthuset: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===Forhistorie=== | ===Forhistorie=== | ||
Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus bag domkirken var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor | Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus bag [[Aarhus Domkirke|domkirken]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], retten og politiet til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til. | ||
Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet. | Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet. | ||
=== Placering på Bispetoften === | === Placering på Bispetoften === | ||
Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på Bispetoften, og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard |F. Vestergaard]], [[Niels Anton Marthin Hansen|Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], [[Niels Peter Jensen|N.P. Jensen]] fra [[Højre]], [[Adolf Vilhelm Joseph Meyer|A.J. Meyer]] fra Højre og [[Anton Aksel Scheel Thomsen|A.S. Thomsen]] fra [[Socialdemokratiet]]. | Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på [[Bispetoften]], og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard |F. Vestergaard]], [[Niels Anton Marthin Hansen|Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], [[Niels Peter Jensen|N.P. Jensen]] fra [[Højre]], [[Adolf Vilhelm Joseph Meyer|A.J. Meyer]] fra Højre og [[Anton Aksel Scheel Thomsen|A.S. Thomsen]] fra [[Socialdemokratiet]]. | ||
En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I [[Aarhus Byråds Forhandlinger|byrådsforhandlingerne]] fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I [[Aarhus Byråds Forhandlinger|byrådsforhandlingerne]] fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler: | ||
