11.806
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Dynkarken | [[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|450px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]] | ||
'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus, som lå på adressen [[Dynkarken 12]]. I dag har Aarhus Politigård og spillestedet Train hjemme i gaden. | '''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus, som lå på adressen [[Dynkarken 12]]. I dag har Aarhus Politigård og spillestedet Train hjemme i gaden. | ||
Linje 9: | Linje 10: | ||
===Den Videnskabelige Realskole=== | ===Den Videnskabelige Realskole=== | ||
[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|300px| | [[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|300px|left|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]] | ||
1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den Videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende. | 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den Videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende. | ||
Linje 15: | Linje 16: | ||
Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen, og begyndte at indrette den til byens fremtidige hospital. Det var i brug 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]]. | Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen, og begyndte at indrette den til byens fremtidige hospital. Det var i brug 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]]. | ||
[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]] | |||
To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev man også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken-Sønder Allé. 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i Holme. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Hornslet, under navnet Sabro A/S. | To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev man også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken-Sønder Allé. 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i Holme. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Hornslet, under navnet Sabro A/S. | ||
===Dynkarken får sin nuværende form=== | ===Dynkarken får sin nuværende form=== | ||
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden var blevet revet ned 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor, med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat. | Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden var blevet revet ned 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor, med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat. | ||
Linje 25: | Linje 27: | ||
===Dynkarkens navn=== | ===Dynkarkens navn=== | ||
[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|left|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra syd, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]] | |||
Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet Dynkarken i Aarhus egentlig kommer af: | Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet Dynkarken i Aarhus egentlig kommer af: | ||