Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus. På flere torve står store juletræer pyntet med lyskæder og stjerner, og over [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] hænger den funklende stjernehimmel.  

I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.

=== Sikken voldsom trængsel og alarm ===

Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.

Også det aarhusianske postvæsen havde travl i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud.  

=== De aarhusianske juletræer ===

Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorvet]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og i 1936 blev det [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur.  

   

Under krigen måtte Aarhus også undvære de populære granguirlander, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.

=== Bjørne og nisser===

Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Julius Albert Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke.  

I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologisk Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.

===Julegaver til store og små===

Traditionen med at give nytårsgaver er flere hundrede år gammel, men som så mange andre juletraditioner var julegaven noget, der vandt frem i løbet af 1800-tallet. I 1843 blev der i Århus Stiftstidendes annonceret for en julebazar på [[St. Pietro]]s gård på Store Torv – her kunne blandt andet købes: ''” Kobberstik, Lithographier og Bijouterie, alle Slags Guld- og Sølv-arbeider, … Hatte, Kapper, Kraver og Blomster m.m. Kunstsager af Conditorarbeide og Bonbons; - alle Gjenstande særdeles passende til Jule- og Nytaarsgaver.”'' Annoncen giver et meget godt indtryk af populære voksengaver hen mod midten af 1800-tallet.

Nu er julen som bekendt børnenes fest, og julegaverne har de sidste 150 år primært været fokuseret omkring børnene. De fleste børn kunne omkring midten af 1800-tallet se frem til én gave juleaften. Det kunne eksempelvis være en træ- eller kludedukke, en lille hestevogn af træ eller en kæphest – gaverne var ofte hjemmelavede. I de mere velstående hjem kunne gaverne være flere og specialfremstillet, som eksempelvis tinsoldater eller endog en dukke med glashoved. Gaveønskerne udviklede sig naturligvis med årene og op i 1930’erne var biler, damplokomotiver og mekanisk legetøj et stort hit blandt drengene. Pigerne skulle stadigt lege små husmødre med dukker dukkehuse og teselskaber. Rejsegrammofoner stod højt på ønskesedlen hos de unge, men mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine. I faderens pakker lå der i 1930'erne tit manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.  

===Den store forbrugsjul===

Ligesom i dag var der for 150 år siden mange andre ting end gaver, der skulle indkøbes til julen. Fra midten af 1800-tallet begyndte forbrugsjulen, som vi kender den så småt at udvikle sig. Hvis der var råd til det, skulle der også købes julegodter som figner, appelsiner og rosiner og måske endda også lidt rom og nogle cigarer til husfaderen. Aarhus var i denne periode i rivende udvikling – industrier og forretninger skød frem overalt og med den øgede samhandel med resten af verden var vareudvalget konstant stigende. Erhvervsfolk udnyttede muligheden og produkter som julebøger, julepynt og julekort blev udviklet specielt til julehandlen. Samtidigt begyndte byens butikker at arrangere specielle juleudstillinger i butiksruderne for at trække kunder i butikken. Selv efter åbningstid var butiksgaderne i december fyldt, med folk, der kom for at se og ikke mindst blive set. De lysende vinduesudstillinger blev et trækplaster for både lokale og tilrejsende, og [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] var i december en populær promenaderute.