Aarhus Gasværk: Forskelle mellem versioner

Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Århus dels af lygterne fra de omkringgående vægtere, dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved [[Aarhus gamle Rådhus|rådhusets]] dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad|Immervadbroen]] over åen som sikkerhedsforanstaltning. Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør. I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Århus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne. Gasforbruget i Århus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendøre, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn|havn]], den nye [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper.  

Da den 25-årige koncession stod foran at udløbe, gik byrådet og gaskompagniet i forhandling om en ny aftale i maj-juni 1879. Parterne gik imidlertid fejl af hinanden, og da gaskompagniet tilsidst accepterede alle byrådets krav om blandt andet en nedsættelse af gasprisen, var det for sent. I mellemtiden havde byrådet besluttet, at koncessionen ikke skulle fornyes efter udløbet til nytår 1880, og at der skulle opføre et konkurrerende kommunalt gasværk. Sådan kom det dog ikke til at gå. Med forretningsmanden Hans Broge som formidler lykkedes det byrådet og gaskompagniet at nå til enighed om en aftale, hvor kommunen købte det eksisterende gasværk.