11.455
redigeringer
Naturhistorisk Museum: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”'' | Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]]. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ''”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”'' | ||
[[Fil:Findal, | [[Fil:Knudsen, Moeller, Findal, fotograf Fredslund Andersen.jpg|thumb|left|300px|Medlemmer af Naturhistorisk Museums bestyrelse holder møde på [[Læssøesgades Skole]]. Fra venstre ses kommunelærer [[V. Sigfred Knudsen]], lektor og museumsleder [[V.R. Møller]] og formand for bestyrelsen [[Jens Kristian Karl Findal|J.K. Findal]]]] | ||
Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelien|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen. | Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus [[dr. Willemoes]], [[overlærer Fleischer]], [[Jacob Jonas Køster|apoteker J. Køster]], [[Knud Reddelien|apoteker Reddelien]] og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
===Museum på skoleloftet=== | ===Museum på skoleloftet=== | ||
[[Fil:Findal, Naturhistorisk Museum, Foto Fredslund Andersen.jpg|thumb|right|250px|Formand for Naturhistorisk Museums bestyrelse [[Jens Kristian Karl Findal|J.Kr. Findal]] med en moskusokse i museets lokaler på [[Læssøesgades Skole]] i 1933.]] | |||
Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | ||
| Linje 33: | Linje 35: | ||
===Afrikansk jagtekspedition=== | ===Afrikansk jagtekspedition=== | ||
[[Fil:Afrikas Savanne.jpg|300px|thumb| | [[Fil:Afrikas Savanne.jpg|300px|thumb|left|Afrika-diorama på Naturhistorisk Museum.]] | ||
Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nyindhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved, først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet, for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiskehave]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet. | Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner [[Preben Gross]], mens det var den nyindhentede konservator [[Karl Ernst Jakobsen|K.E. Jakobsen]], der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved, først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet, for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra [[Aarhus Zoologiskehave]], kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet. | ||
| Linje 40: | Linje 42: | ||
Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend. | Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend. | ||
=== Udvikling og udvidelser === | === Udvikling og udvidelser === | ||
[[Fil:Naturhistorisk Museum 2014.jpg|300px|thumb|right|Øverst: De gamle udstoppede dyr har i dag fået nyt i liv gennem nye udstillinger som ''Den globale baghave''. Nederst: De seneste år har dissekering af dyr i efterårsferien trukket trukket et stort antal publikum til museet.]] | |||
Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdte museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ”Danmarkshallen”. | Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdte museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ”Danmarkshallen”. | ||
