6.753
redigeringer
Linje 41: | Linje 41: | ||
Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend. | Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend. | ||
[[Fil:Danmarkshallen mammutterII.JPG|300px|thumb|left|Mammutter i Danmarkshallen]] | |||
=== Udvikling og udvidelser === | === Udvikling og udvidelser === | ||
Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdte museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ”Danmarkshallen”. | Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdte museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ”Danmarkshallen”. | ||
Derudover har museet en lang tradition med at afholde efterårsferiearrangementer. Gennem mange år foregik disse arrangementer i samarbejde med [[Århus Stiftstidende]]. | Derudover har museet en lang tradition med at afholde efterårsferiearrangementer. Gennem mange år foregik disse arrangementer i samarbejde med [[Århus Stiftstidende]]. | ||
Museet har også søgt at følge med den teknologiske udvikling. Fra 1947 kunne museet flere søndage – og senere også lørdage - fremvise små korte naturfilm. I 1949-1950 overværede omkring 20.000 gæster en sådan filmfremvisning, mens dette tal i sæsonen 1957-1958 var vokset til 40.000. Fjernsynets fremtog i 1960’erne dæmpede dog publikums interesse for kortfilmene. I 1952 blev båndoptagere en del af museets formidling og i 1956 tog museet skridtet videre og tog radio-omvisninger i brug. | Museet har også søgt at følge med den teknologiske udvikling. Fra 1947 kunne museet flere søndage – og senere også lørdage - fremvise små korte naturfilm. I 1949-1950 overværede omkring 20.000 gæster en sådan filmfremvisning, mens dette tal i sæsonen 1957-1958 var vokset til 40.000. Fjernsynets fremtog i 1960’erne dæmpede dog publikums interesse for kortfilmene. I 1952 blev båndoptagere en del af museets formidling og i 1956 tog museet skridtet videre og tog radio-omvisninger i brug. | ||
redigeringer