Grønland: Forskelle mellem versioner

Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus, besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod færdig 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi.

[[Fil:Midtkraft 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|I 1950'erne havde belysningsvæsenet - nu kaldet [[Midtkraft]] - vokset sig stort og dominerede gadebilledet i det tidligere "grønne land".]]

Med oprettelsen af Aarhus Belysningsvæsen var Grønlands skæbne forseglet. Efterspørgslen på energi voksede de følgende år endnu hurtigere end byen, og i 1925 udvidede man første gang gasværket. I 1934 opførte man en forbrændingsanstalt, hvis kedler blev sat i forbindelse med elværkets turbiner. Året efter begyndte opførelsen af en ny administrationsbygning til belysningsvæsenet. Dermed forsvandt det sidste stykke af gaden Grønland, hvis sidste huse kommunen for længst havde opkøbt.