123
redigeringer
Grønland: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Jkm (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Føhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]]. | I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Føhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]]. | ||
Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu | Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården|fattiggården]]. Badefaciliteterne var dog ret simple i folkebadeanstalten, som var blevet opført i en ombygget kostald med bølgebliktag. I 1926 lukkede Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt, der var den første kommunale badeanstalt i byen. Efter 17 års brug var den simple badeanstalt blevet udslidt og uhygiejnisk. Samtidig skulle grunden bruges til udvidelsen af elværket, der havde vokset sig stort på nabogrunden. | ||
===Fra tran til gas=== | ===Fra tran til gas=== | ||
Da man i 1853 besluttede at udskifte byens gamle tranlamper med gaslamper, blev Grønland udvalgt som placering for det gasværk, der med tiden skulle komme til helt at erobre området. Bystyret indgik aftale med Det Danske Gaskompagni, om at forsyne byen med gas de næste 25 år, og i januar 1855 stod | Da man i 1853 besluttede at udskifte byens gamle tranlamper med gaslamper, blev Grønland udvalgt som placering for det gasværk, der med tiden skulle komme til helt at erobre området. Bystyret indgik aftale med Det Danske Gaskompagni, om at forsyne byen med gas de næste 25 år, og i januar 1855 stod [[Aarhus Gasværk|det nye gasværk]] færdig. Sammen med det nys nedgravede, ni kilometer lange rørnetværk leverede det gas til byens 164 gadelygter. | ||
Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus, besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Aarhus Sporveje|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod færdig 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi. | Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus, besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Aarhus Sporveje|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod færdig 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi. | ||
===Belysningsvæsenet opslugte Grønland=== | ===Belysningsvæsenet opslugte Grønland=== | ||
