Marselisborg Hospital: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg|400px|thumb|right|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]  

31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man dermed minimerede smitterisikoen til resten af byen.

Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundende til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførsel af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”'''''1'''''  

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kobber. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].