6.753
redigeringer
Aarhus Gasværk: Forskelle mellem versioner
→Fra tran- til gaslamper
mNo edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Udsigt over Århus fra vest (Ukendt) 1949.jpg|400px|thumb|right|Udsigt over Århus fra vest 1949. I forgrunden [[Silkeborgvej]] og Dollerupvej. Midt i billedet ses De forenede jyske Farverier og Trikotagebabriker, Aarhus og til højre gasbeholderen tilhørende Aarhus Gasværk.]] | [[Fil:Udsigt over Århus fra vest (Ukendt) 1949.jpg|400px|thumb|right|Udsigt over Århus fra vest 1949. I forgrunden [[Silkeborgvej]] og Dollerupvej. Midt i billedet ses De forenede jyske Farverier og Trikotagebabriker, Aarhus og til højre gasbeholderen tilhørende Aarhus Gasværk.]] | ||
=== Fra tran- til gaslamper === | === Fra tran- til gaslamper === | ||
Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Aarhus dels af lygterne fra de omkringgående vægtere, dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved rådhusets dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad|Immervadbroen]] over [[Aarhus Å|åen]] som sikkerhedsforanstaltning. | Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Aarhus dels af lygterne fra de omkringgående [Vægtere i Aarhus|vægtere]], dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved rådhusets dør, mens den tredje var anbragt ved [[Immervad|Immervadbroen]] over [[Aarhus Å|åen]] som sikkerhedsforanstaltning. | ||
Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør. | Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør. | ||
I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne. | I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af [[Spanien]], umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne. | ||
Gasforbruget i Aarhus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendørs, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn|havn]], [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper. | Gasforbruget i Aarhus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendørs, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede [[Aarhus Havn|havn]], [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegård]], fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper. | ||
=== Et kommunalt gasværk === | === Et kommunalt gasværk === | ||