Sct. Olufs Badeanstalt: Forskelle mellem versioner

''”Den romerske Badeanstalt her i Byen nærmer sig nu sin Fuldendelse...Bademester (med Kone) fra København - I Stueetagen findes en smuk Lejlighed for denne Familie. Selve Badene paa 1. Sal. Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man tilvenstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad. - Fajance-Badekoreret”''

I 1886 blev den solgt til [[Barner Ebbesen]] for 35.000 kr. Den genåbnede i september samme år efter at have gennemgået en række renoveringer. I 1897 solgte Ebbesen ejedommen til bagermester [[Becker]] for 70.000. Becker solgte ejendommen i 1900 til [[N. P. Sørensen]], som tidligere havde været vært i [[Den Folkelige Forsamlingsbygning]]. Sørensen fik samme år staldforpagter [[Weltz]] som medejer og flyttede selv til sin landejendom i Hørning. Weltz døde pludseligt senere samme år. I 1901 solgte Sørensen til købmand [[Richter]] for 104.000 kr. Richter døde samme år og hans enke solgte badeanstalten til elektriker [[F. W. Dressler]]