6.753
redigeringer
Demokraten: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Løsrivelse fra A-Pressen
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ||
[[Fil:Demokraten, 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Tre børn med balloner foran Demokratens bygning på [[Banegårdspladsen]] i forbindelse med 75 års jubilæet i 1958]] | |||
Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | ||
Efter afvisningen året forinden kom det bag på avisens medarbejdere, da de 25. januar 1971 i Fagbladet kunne læse A-Pressens bestyrelsesformand, LO-leder Thomas Nielsen, fortælle at der var planer om at lukke Demokratens trykkeri, og flytte trykningen til Erritsø. | Efter afvisningen året forinden kom det bag på avisens medarbejdere, da de 25. januar 1971 i Fagbladet kunne læse A-Pressens bestyrelsesformand, LO-leder Thomas Nielsen, fortælle at der var planer om at lukke Demokratens trykkeri, og flytte trykningen til Erritsø. | ||
Det var stadig ikke et scenarie, man kunne tilslutte sig i Aarhus, og truslen medførte, at man genoptog den gamle diskussion om at adskille avisen fra moderavisen. Tidligere i 1959 og 1970 var der i Aarhus blevet arbejdet på en adskillelse, men begge gange blev det afvist af ledelsen i København. Juli 1971 blev forslaget taget op igen. I en henvendelse til bladledelsen foreslog personalets tillidsrepræsentanter, med inspiration fra et lignende at omdanne avisen til en selvejende institution med forøget medarbejderindflydelse. I de efterfølgende måneder accepterede A-Pressen at undersøge muligheden, og den nye plan blev præsenteret for en række arbejderorganisationer – herunder Arbejdernes Fællesorganisation, byens kooperative virksomheder og Socialdemokratiet i Aarhus - der kunne tænkes at være interesseret i at støtte foretagendet og blive aktieholdere. | Det var stadig ikke et scenarie, man kunne tilslutte sig i Aarhus, og truslen medførte, at man genoptog den gamle diskussion om at adskille avisen fra moderavisen. Tidligere i 1959 og 1970 var der i Aarhus blevet arbejdet på en adskillelse, men begge gange blev det afvist af ledelsen i København. Juli 1971 blev forslaget taget op igen. I en henvendelse til bladledelsen foreslog personalets tillidsrepræsentanter, med inspiration fra et lignende at omdanne avisen til en selvejende institution med forøget medarbejderindflydelse. I de efterfølgende måneder accepterede A-Pressen at undersøge muligheden, og den nye plan blev præsenteret for en række arbejderorganisationer – herunder Arbejdernes Fællesorganisation, byens kooperative virksomheder og Socialdemokratiet i Aarhus - der kunne tænkes at være interesseret i at støtte foretagendet og blive aktieholdere. | ||
===Dagbladet Demokraten A/S=== | ===Dagbladet Demokraten A/S=== | ||
