Ny Munkegades Skole: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg|350px|right|thumb|Ny Munkegades Skole ca. 1910]]

I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere end den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.

Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.

   

===Borgerdrengeskolens fødsel===

Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i Købstæderne, finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed de højere drenge-og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunaleskoler i Aarhus:  Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet udvidet skolebygningen i [[Vestergade]] 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]].  

En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.

Det var arkitekterne [[A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]], som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, d.v.s. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen.  

Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold.

===Munkegadedrengenes krigserfaringer===

Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Århus komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af Århus i 1849|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne  fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til [[Frederiks Allé skole]].

Med orkester og overlærer Baden i spidsen kunne elever og lærere sammen med mange gamle Munkegadedrenge 18. juni forlade skolen i Frederiks Allé, for i samlet flok og lange rækker at vende tilbage til Munkegade, hvor Dannebrog straks gik til tops.