Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner

===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===

[[Fil:Plader010369.jpg|350px|thumb|right|Med tiden flere materialer kommet til udover de trykte. Her udlånes der plader på biblioteket i Mølleparken, marts 1969.]]

De offentlige bibliotekers historie i Danmark begyndte for alvor i 1800-tallet. I første halvdel af århundredet oprettedes der adskillige bogsamlinger rundt om i landet, for de flestes vedkommende tilknyttet de enkelte sogne.  I 1844 eksisterede 441 bogsamlinger, inklusiv div. foreningers, et tal der for 1876 skønsmæssigt er blevet vurderet til omkring 850 – dvs. en bogsamlinger i omkring halvdelen af landets 1697 sogne.

I en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Lærerforening i 1880 findes en del information om sognebogsamlingerne. De er af vidt forskellig størrelse, med alt fra under 100 til over 1000 bind, men med et typisk antal på 300-400. Medlemstallet varierer fra 10-200 med et gennemsnit på 50, og samlingerne fungerer som regel ved et medlemstilskud på 1-1,50 kr. årligt. Nogle steder modtager de tilskud fra sognerådet, sparrekasser eller private.

Fælles for en stor del af bogsamlingerne er, at deres indhold er i meget dårlig forfatning. Det er gamle, slidte bøger, der opbevares under ringe forhold. Ofte er de oprettet af en enkelt ildsjæl, og følger en bestemt udviklingsbane: Fra et stort engagement i forbindelse med oprettelsen falder tilslutningen gradvist – bøgerne misligholdes og udskiftes ikke – og efter en kort levetid på 10-20-30 år lukker bogsamlingerne igen.

I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle, med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives vha. midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet  1783.

===Folkebibliotekets begyndelse===

===Vestergade 23 1874-1934===

[[Fil:Vestergade 23 1930.jpg|350px|thumb|right|Folkebiblioteket i Vestergade som det så ud omkring 1930. Besøgende henvendte sig ved skranken og fik udleveret bøger der.]]

1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.