11.461
redigeringer
Linje 36: | Linje 36: | ||
===Unge arbejdsløse og omlægning=== | ===Unge arbejdsløse og omlægning=== | ||
[[Fil: | [[Fil:Jydsk Væddeløbsbane, 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|I 1930'erne blev Jydsk Væddeløbsbane omlagt og udvidet ad flere omgange takket være regeringens forskellige beskæftigelsesprojekter. Her er vi i 1935, hvor ungdomsarbejdere er ved at omlægge banen.]] | ||
I 1930’erne fik væddeløbsbanen en ny formand i bankdirektør [[Niels Jensen]]. Jensen havde store ambitioner på banens veje og under ham blev banen og banens fasciliteter omlagt og renoveret ad flere omgange. Den sidste store udvidelse og modernisering kostede alene 1,4 mill. | I 1930’erne fik væddeløbsbanen en ny formand i bankdirektør [[Niels Jensen]]. Jensen havde store ambitioner på banens veje og under ham blev banen og banens fasciliteter omlagt og renoveret ad flere omgange. Den sidste store udvidelse og modernisering kostede alene 1,4 mill. | ||
Linje 44: | Linje 44: | ||
I september 1934 kunne Foreningen for Jydsk Hestesports Baneklub fremsende et forslag til byrådet, der ville sætte 210 unge mænd i beskæftigelse. Lønnen for en 24-timers arbejdsuge ville være 21. kr. ugentligt pr. mand plus udlevering af arbejdstøj. Et lignende projekt var allerede sat i værk med succes på Idrætsparken ved siden af væddeløbsbanen. Projektet på væddeløbsbanen ville koste 85.000 kr. i alt, men foreningen ville selv spæde til med 15.000 kr., mens man regnede med et statstilskud på 50.000 kr., hvilket ville efterlade kommunen med en udgift på 20.000 kr. Udsigten til øget beskæftigelse var tillokkende, hvorfor indstillingen blev vedtaget. | I september 1934 kunne Foreningen for Jydsk Hestesports Baneklub fremsende et forslag til byrådet, der ville sætte 210 unge mænd i beskæftigelse. Lønnen for en 24-timers arbejdsuge ville være 21. kr. ugentligt pr. mand plus udlevering af arbejdstøj. Et lignende projekt var allerede sat i værk med succes på Idrætsparken ved siden af væddeløbsbanen. Projektet på væddeløbsbanen ville koste 85.000 kr. i alt, men foreningen ville selv spæde til med 15.000 kr., mens man regnede med et statstilskud på 50.000 kr., hvilket ville efterlade kommunen med en udgift på 20.000 kr. Udsigten til øget beskæftigelse var tillokkende, hvorfor indstillingen blev vedtaget. | ||
Projektets vedtagelse fik dog Arbejdsmandsforbundet til at protestere, da forbundet ikke mente at omlægningen af væddeløbsbane havde karakter af at normalt arbejde, og således ikke kunne føres ind under loven for ungdomsarbejdsløshed. Byrådet var ikke interesseret i selv at betale for hele projektet og sendte indstillingen vedhæftet Arbejdsmandsforbundets protest videre til socialministeriet. I november modtog byrådet ministeriet godkendelse af projektet, og banens omlægning, blev straks efter iværksat. Beskæftigelsesprojektet blev en succes, og da de bevilligede midler slap op i slutningen af 1935, fik byrådet ministeriets tilladelse til en forlængelse af projektet. | Projektets vedtagelse fik dog Arbejdsmandsforbundet til at protestere, da forbundet ikke mente at omlægningen af væddeløbsbane havde karakter af at normalt arbejde, og således ikke kunne føres ind under loven for ungdomsarbejdsløshed. Byrådet var ikke interesseret i selv at betale for hele projektet og sendte indstillingen vedhæftet Arbejdsmandsforbundets protest videre til socialministeriet. I november modtog byrådet ministeriet godkendelse af projektet, og banens omlægning, blev straks efter iværksat. Beskæftigelsesprojektet blev en succes, og da de bevilligede midler slap op i slutningen af 1935, fik byrådet ministeriets tilladelse til en forlængelse af projektet. | ||
===Store udvidelsesplaner=== | ===Store udvidelsesplaner=== |