11.455
redigeringer
Langelandsgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Langelandsgade 1961, Børge Venge.jpg|450px|thumb|right|Luftfoto over den nordlige del af Langelandsgade i 1961.]] | |||
'''Langelandsgade''' ligger mellem [[Hjortensgade]] og [[Randersvej]]. | '''Langelandsgade''' ligger mellem [[Hjortensgade]] og [[Randersvej]]. | ||
Langelandsgade har gennem tiden heddet både '''Teglværksvejen''' og '''Brendstrupvej'''. Turen op ad gaden byder både på boligkarrerer, villaer, store ubebyggede græsarealer, universitetet, kasernen og kolonihaver. | Langelandsgade har gennem tiden heddet både '''Teglværksvejen''' og '''Brendstrupvej'''. Turen op ad gaden byder både på boligkarrerer, villaer, store ubebyggede græsarealer, universitetet, kasernen og kolonihaver. | ||
Langelandsgade kan opdeles i tre sektioner – en sydlig, en midterdel og en nordlig. Den sydlige del er i dag præget af etageejendomme, men var tidligere også domineret af industri. Den øverste del af den lange midtersektion fra [[Hjortensgade]] til [[Vestre | Langelandsgade kan opdeles i tre sektioner – en sydlig, en midterdel og en nordlig. Den sydlige del er i dag præget af etageejendomme, men var tidligere også domineret af industri. Den øverste del af den lange midtersektion fra [[Hjortensgade]] til [[Vestre Ringgade]], var omkring sidste århundredeskifte et udflytterkvarter med villaer til det bedre borgerskab, og hjemsted for byens [[Artillerikasernen|artillerikaserne]]. Langs den nordligste del af Langelandsgade findes primært etageejendomme opført i 1930’erne. Derudover har [[Aarhus Universitet|Universitetet]] siden 1930’erne bredt sig ud over den nordlige halvdel af Langelandsgade. | ||
===Markvejen ved Vester Port=== | ===Markvejen ved Vester Port=== | ||
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|thumb|350px|left|[[Langballes Teglværk]] omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og [[Vesterbro Torv]].]] | |||
Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes Teglværk|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej. | Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem [[Aarhus Bymark]] og hen til [[Vester Port]]. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et [[Langballes Teglværk|teglværk]], hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra [[Brendstrup]] til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej. | ||
| Linje 17: | Linje 21: | ||
===Udflytterkvarteret ved kasernen=== | ===Udflytterkvarteret ved kasernen=== | ||
[[Fil:Langelandsgade 1909.jpg|350px|thumb|right|Nybyggede villaer på Langelandsgade i 1909 (set mod nord fra [[Kaserneboulevarden]]).]] | |||
Langelandsgades midterstykker starter med store ubebyggede områder. På gadens vestlige side findes [[Botanisk Have]] med [[Væksthusene|væksthusene]], og længere oppe de store græsarealer foran [[Vestervang]]. På den østlige side ligger [[Arbejdernes Andelsboligforening]]s kontorbygning, men ellers er området her domineret af [[Klostervang|Klostervangens]] høje boligblokke, der har adresse på [[Grønnegade]]. | Langelandsgades midterstykker starter med store ubebyggede områder. På gadens vestlige side findes [[Botanisk Have]] med [[Væksthusene|væksthusene]], og længere oppe de store græsarealer foran [[Vestervang]]. På den østlige side ligger [[Arbejdernes Andelsboligforening]]s kontorbygning, men ellers er området her domineret af [[Klostervang|Klostervangens]] høje boligblokke, der har adresse på [[Grønnegade]]. | ||
| Linje 23: | Linje 29: | ||
Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kaserne blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet. | Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye [[Artillerikasernen|artillerikaserne]] tages i brug, der hvor [[Ny Munkegade]] munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var [[Infanterikasernen]] blevet opført i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]]. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kaserne blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet. | ||
==Kolonihaver og karréer== | ===Kolonihaver og karréer=== | ||
Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet, og boligblokke. | Fra [[Vestre Ringgade]] til [[Stjernepladsen]] er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet, og boligblokke. | ||
