11.457
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Den anden Jægergård
No edit summary |
|||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
===Den anden Jægergård=== | ===Den anden Jægergård=== | ||
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i M.P. Bruuns tid. Fotografi af C.C. Petersen, der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | [[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruuns]] tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | ||
1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården. | 1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården. | ||
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen. | Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen. | ||
| Linje 48: | Linje 49: | ||
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | ||
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | ||
===Jernbanens indtog...=== | ===Jernbanens indtog...=== | ||
