Anonym

Jægergården: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Jægergården (vis kildekode)

Versionen fra 9. maj 2014, 13:34

119 bytes tilføjet ,  9. maj 2014
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 9: Linje 9:
Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere.
Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere.


I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.
I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.
Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]])gik forholdsvis tæt forbi Jægergården.
 
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]].
Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården.
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]].
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.


Linje 20: Linje 21:
Efter Constantins død, overgik godset først til [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og herefter [[Frederik Danneskjold-Samsøe]]. Det var under Frederik Danneskjold-Samsøe at Jægergården oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet.  
Efter Constantins død, overgik godset først til [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og herefter [[Frederik Danneskjold-Samsøe]]. Det var under Frederik Danneskjold-Samsøe at Jægergården oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet.  


Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdroff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.
Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.


===Jægergården og skovriderne===
===Jægergården og skovriderne===
Linje 31: Linje 32:
===Jægergården som traktørsted===
===Jægergården som traktørsted===
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.  
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.  
Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.
Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.
Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omrking år 1800 sikrede byens fornemste klub - kronprinsens klub- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.
 
Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.


===Den anden Jægergård===
===Den anden Jægergård===
Linje 42: Linje 45:


Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen.
Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen.
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider.
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider.


Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af Enrico Mylius Dalgas – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.  
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.  


===Jernbanens indtog...===
===Jernbanens indtog...===
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]


Allerede i 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og M.P. Bruun på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.  
I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.  


Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant.
Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant.


Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.
Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.
Linje 59: Linje 62:
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.


Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[O.F.A. Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.  
Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.  


===...og Jægergårdens udgang===
===...og Jægergårdens udgang===
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/15187"