69
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdroff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik så den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik dog fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister[[H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset. | Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdroff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik så den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik dog fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister[[H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset. | ||
| Linje 37: | Linje 38: | ||
==Den anden Jægergård== | ==Den anden Jægergård== | ||
[[Fil:Jægergården | [[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i M.P. Bruuns tid. Fotografi af C.C. Petersen, der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | ||
1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården. | |||
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen. | Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen. | ||
| Linje 46: | Linje 47: | ||
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | ||
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas] -barnebarn af Enrico Mylius Dalgas – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af Enrico Mylius Dalgas – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | ||
==Jernbanens indtog og Jægergårdens udgang== | ==Jernbanens indtog og Jægergårdens udgang== | ||
