69
redigeringer
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi | Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi [[Jægergårdsgade]], så er det formentlig de færreste der overvejer hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn. | ||
'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''. | '''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''. | ||
Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige | Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne. | ||
==Aarhus under Jægergårdens opførelse== | ==Aarhus under Jægergårdens opførelse== | ||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | ||
I midten af 1800-tallet | I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgades]] udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder. | ||
Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf | Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]])gik forholdsvis tæt forbi Jægergården. | ||
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]] var de eneste før Marselisborg og [[Viby]]. | Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]]. | ||
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst. | På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst. | ||
redigeringer