787
redigeringer
Emanuel Jensen Sejr (1891-1980): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Lokalhistorien kaldte
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
===Lokalhistorien kaldte=== | ===Lokalhistorien kaldte=== | ||
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier. | Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier. | ||
Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortid en skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev det renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv. | Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortid en skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev det renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv. | ||
Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre. | Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre. | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920erne som en jordnær økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev kom interessen. Og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler. | Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920erne som en jordnær økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev kom interessen. Og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler. | ||
Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus historie, firbindsværket [[Aarhus gennem Tiderne]], som udkom 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[rådhus]] blev indviet. | Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus historie, firbindsværket [[Aarhus gennem Tiderne]], som udkom 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[rådhus]] blev indviet. | ||
===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade=== | ===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade=== | ||
