787
redigeringer
Emanuel Jensen Sejr (1891-1980): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
===Tårnet og taburetten=== | ===Tårnet og taburetten=== | ||
Sejr tog | Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. [[Universitetsparken]] var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør [[C. F. Møller]] et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til det nye [[Bogtårn]] afleveret til ministeriet. | ||
Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen]], skulle have | Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen]], skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. Taburetklæberiet lå ikke for mig, som Sejr senere har udtalt. | ||
Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor. | Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor. | ||
===Lokalhistorien kaldte=== | ===Lokalhistorien kaldte=== | ||
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier. | Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier. | ||
Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når | Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortid en skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev det renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv. | ||
Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre. | Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live. | Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live. | ||
Den ære tilfaldt Emanuel Sejr.[[ Biblioteksgade]], mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]], blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. | Den ære tilfaldt Emanuel Sejr.[[ Biblioteksgade]], mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]], blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. | ||
Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og Nordre Kirkegård. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i arresten kunne jo heller ikke protestere. | Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og [[Nordre Kirkegård]]. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i arresten kunne jo heller ikke protestere. | ||
Selv om Emanuel Sejr altid har lagt hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie. | Selv om Emanuel Sejr altid har lagt hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie. | ||
