11.455
redigeringer
Skolevæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Paradisgadeskole til stiften.jpg| | [[Fil:Paradisgadeskole til stiften.jpg|350px|thumb|right|Glade elever i [[Paradisgades Skole]] i anledning af skolens 100-årsjubilæum. Skolen er oprindeligt opført som afløser for fattigskolen i [[Vor Frue Kloster]]s hospitalsbygning.]] | ||
==Skænderiet om byens første borgerskoler== | ==Skænderiet om byens første borgerskoler== | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | ||
Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form. | Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form. | ||
Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen. | Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen. | ||
===Realskolen skabte splid=== | ===Realskolen skabte splid=== | ||
[[Fil:Lærer Johan Michaelsen, fotograf Iver Frederik Dresler, ca. 1870.jpg|200px|thumb|left|[[Johan Michaelsen]] blev ansat som lærer ved byens [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskole]] i 1845 og han forblev lærer her indtil sin død i 1887.]] | |||
I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet. | I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet. | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
===Kæft, trit og retning=== | ===Kæft, trit og retning=== | ||
[[Fil:Borgerdrengeskolen, Vestergade 23, ca. 1880, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|I det nu nedrevne [[Vestergade]] [[Vestergade 23|23]] fik den ene af byens to første borgerskoler til huse. Her er en af drengeklasserne fotograferet med deres lærerinde omkring 1880.]] | |||
De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk. | De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk. | ||
| Linje 48: | Linje 52: | ||
===Skoleplanen anno 1846=== | ===Skoleplanen anno 1846=== | ||
[[Fil:Borgerpigeskolen Vestergade 23, ca. 1889, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|left|I 1946 blev borgerskolen delt i tre: En højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole og en Borgerpigeskole som her er fotograferet omkring 1889. Plankeværket i baggrunden var med til at sikre at eleverne fra de forskellige borgerskoler ikke havde kontakt med hinanden i frikvarterene.]] | |||
Mellemskolen blev oprettet med godkendelse af kancelliet, herfra dog med understregning af et klart ønske om en snarlig holdbar organisering af det forvirrende skolevæsen i Aarhus. | Mellemskolen blev oprettet med godkendelse af kancelliet, herfra dog med understregning af et klart ønske om en snarlig holdbar organisering af det forvirrende skolevæsen i Aarhus. | ||
| Linje 64: | Linje 70: | ||
Udover det stigende antal indbyggere, så spillede den nye grundlov fra 1849 også ind i skolevæsenets problemstillinger. Her lød det nemlig at: ''”De Børn hvis forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har ret til fri undervisning i folkeskolen”'', hvilket lagde et endnu større pres på den betalingsfri friskole. | Udover det stigende antal indbyggere, så spillede den nye grundlov fra 1849 også ind i skolevæsenets problemstillinger. Her lød det nemlig at: ''”De Børn hvis forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har ret til fri undervisning i folkeskolen”'', hvilket lagde et endnu større pres på den betalingsfri friskole. | ||
[[Fil:Søndre Byskole, ca. 1880, ukendt fotograf.jpg|thumb|250px|right|[[Valdemarsgades Skole]] blev oprettet under navnet Søndre Byskole i det nybyggede område lige syd for [[Banegraven|banegraven]] i 1878. Her er lærerpersonalet fotograferet omkring åbningen.]] | |||
Det stigende elevantal fik friskolen til at gøre forskellige tiltag. Autoriteterne forsøgte at få friskolens navn officielt ændret til Fattigskolen, fordi man mente at dette ville afholde folk der faktiske havde kapital fra, at sende deres børn i den gratis friskole. Dette lykkedes dog ikke og i stedet forsøgte man sig med andre fremgangsmetoder. Bl.a. indførtes ti minutters fritid imellem hver lektion, så eleverne kunne komme ud af de sundhedsskadelige klasselokaler. Dette var dog langt fra tilstrækkeligt, og friskolen begyndte derfor i 1861 at leje sig ind i lokaler rundt omkring i byen. Dette blev en dyr fornøjelse og derfor vurderedes det, at det nu kunne betale sig at opføre en ny friskole. | Det stigende elevantal fik friskolen til at gøre forskellige tiltag. Autoriteterne forsøgte at få friskolens navn officielt ændret til Fattigskolen, fordi man mente at dette ville afholde folk der faktiske havde kapital fra, at sende deres børn i den gratis friskole. Dette lykkedes dog ikke og i stedet forsøgte man sig med andre fremgangsmetoder. Bl.a. indførtes ti minutters fritid imellem hver lektion, så eleverne kunne komme ud af de sundhedsskadelige klasselokaler. Dette var dog langt fra tilstrækkeligt, og friskolen begyndte derfor i 1861 at leje sig ind i lokaler rundt omkring i byen. Dette blev en dyr fornøjelse og derfor vurderedes det, at det nu kunne betale sig at opføre en ny friskole. | ||
