11.455
redigeringer
Linje 83: | Linje 83: | ||
Skolen i Ny Munkegade blev nedlagt i 1988, og blev i 1992 opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole. | Skolen i Ny Munkegade blev nedlagt i 1988, og blev i 1992 opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole. | ||
===Pigeborgerskolen i Christiansgade=== | |||
Det var ikke kun drengene fra Vestergade der fik nye omgivelser, også Borgerpigeskolen flyttede adresse. I 1897 blev ønsket om en nye Borgerpigeskole fremlagt og i 1898 blev denne fastlagt til at skulle ligge på [[Bispetoften]], i den sydlige del af [[Vester Allé]]. Dette blev en realitet i 1900, hvor Borgerpigeskolen blev indviet i [[Christiansgade]]. Denne blev den første skole i Aarhus hvor alle lokaler fandtes i samme bygning. | Det var ikke kun drengene fra Vestergade der fik nye omgivelser, også Borgerpigeskolen flyttede adresse. I 1897 blev ønsket om en nye Borgerpigeskole fremlagt og i 1898 blev denne fastlagt til at skulle ligge på [[Bispetoften]], i den sydlige del af [[Vester Allé]]. Dette blev en realitet i 1900, hvor Borgerpigeskolen blev indviet i [[Christiansgade]]. Denne blev den første skole i Aarhus hvor alle lokaler fandtes i samme bygning. | ||
De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags. | De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags. | ||
===Borgerskole for ALLE=== | ===Borgerskole for ALLE=== |