11.461
redigeringer
Skolevæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen. | I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen. | ||
| Linje 6: | Linje 5: | ||
===Plan for byens skoler=== | ===Plan for byens skoler=== | ||
De nye love krævede en nyordningen af skolevæsenet i Aarhus. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, Wolters eller Windings, eller på byens fattigskole. | De nye love krævede en nyordningen af '''skolevæsenet i Aarhus'''. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, [[Wolters privatskole|Wolters]] eller [[Windings privatskole|Windings]], eller på byens [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskole]]. | ||
Skoledirektionen med stiftsamtmand [[F. C. J. Güldencrone]] og provst [[O. A. Secher]] havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere. | Skoledirektionen med stiftsamtmand [[Frederik Julius Christian Güldencrone|F.C.J. Güldencrone]] og provst [[O.A. Secher]] havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere. | ||
Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | ||
| Linje 18: | Linje 17: | ||
===Realskolen skabte splid=== | ===Realskolen skabte splid=== | ||
I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet. | I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet. | ||
Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen. Skoledirektionen mente, at nogle børn ville få alt for langt til skole, hvis byen kun havde en borgerskole. | Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen. Skoledirektionen mente, at nogle børn ville få alt for langt til skole, hvis byen kun havde en borgerskole. | ||
Det nye forsalg afstedkom en usædvanlig og hård kritik fra skolekommissionen. ”At Byens Embedsmænds og bedste Borgeres Børn skal behandles saa ligegyldigt, endskønt Anordningen lægger meget Vægt paa disses Børns fortrinlige Undervisning, kan Kommissionen paa ingen Maade give sit Bifald til.” | Det nye forsalg afstedkom en usædvanlig og hård kritik fra skolekommissionen. ''”At Byens Embedsmænds og bedste Borgeres Børn skal behandles saa ligegyldigt, endskønt Anordningen lægger meget Vægt paa disses Børns fortrinlige Undervisning, kan Kommissionen paa ingen Maade give sit Bifald til.”'' | ||
Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis | |||
Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis godkendelse blev skoleplanen for Aarhus godkendt i maj 1818. Aarhus måtte kigge langt efter en realskole. | |||
===I købmandens gård=== | ===I købmandens gård=== | ||
Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix | Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44|44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen]]s gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den. | ||
===Kæft, trit og retning=== | ===Kæft, trit og retning=== | ||
De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk. | De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk. | ||
Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse. | Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse. | ||
Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed. | Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed. | ||
Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. | Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. | ||
Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede. | Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede. | ||
