787
redigeringer
Skolevæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TNK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '==Skolevæsenet i Aarhus== I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt ko...') |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen. | ||
Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form. | Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form. | ||
| Linje 24: | Linje 25: | ||
===I købmandens gård=== | ===I købmandens gård=== | ||
Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den. | Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den. | ||
===Kæft, trit og retning=== | |||
De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk. | |||
Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse. | |||
Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed. | |||
Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. | |||
Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede. | |||
==Kilder== | |||
* Buur, Christian, Aarhus Skolevæsens historie, Bayers forlag, 1919 | |||
