69
redigeringer
Valdemarsgades Skole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Valdemarsgades skole 1880.jpg|thumb|250px|right|Valdemarsgades Skole 1880]] | [[Fil:Valdemarsgades skole 1880.jpg|thumb|250px|right|Valdemarsgades Skole 1880]] | ||
'''Valdemarsgades Skole''' blev med [[Vilhelm Puck]] som arkitekt bygget 1879/1880 og taget i brug som fælleskole for drenge og piger i maj 1880. | '''Valdemarsgades Skole''' blev med [[Vilhelm Puck]] som arkitekt bygget 1879/1880 og taget i brug som fælleskole for drenge og piger i maj 1880. | ||
I henhold til Vedtægt for | I henhold til Vedtægt for 'Aarhus Købstads Skolevæsen af 1880' var det officielle navn på Valdemarsgades Skole ''Søndre Byskole'', og opstod som et supplement til [[Paradisgades Skole|Nordre Byskole]] i [[Paradisgade]]. Både Nordre og Sønder byskole var Friskoler og dermed "bestemt for alle skolepligtige børn fra (8)9 til 14 års alder, som ikke på anden måde modtager lovbefalet undervisning". De var altså et modstykke til de betalingspligtige borgerskoler. | ||
Valdemarsgades Skole opstod, efter en forbedring af Aarhus skolevæsenet, i et forsøg på at nedsætte antallet af elever i klasserne. | |||
Hovedbygningen i to etager med kælder havde plads til 14 normalklasser og en overlærerbolig, og hertil kom et fritliggende gymnastikhus, som med sin enlige gymnastiksal befriede den nye skoles elever for at skulle tage turen til byens hidtil eneste gymnastiksal i Paradisgade. Skolens indretning blev snart genstand for offentlig kritik, og det måtte stå klart, at foretagne besparelser havde haft et forkert sigte. | Hovedbygningen i to etager med kælder havde plads til 14 normalklasser og en overlærerbolig, og hertil kom et fritliggende gymnastikhus, som med sin enlige gymnastiksal befriede den nye skoles elever for at skulle tage turen til byens hidtil eneste gymnastiksal i Paradisgade. Skolens indretning blev snart genstand for offentlig kritik, og det måtte stå klart, at foretagne besparelser havde haft et forkert sigte. | ||
