Anonym

Ny Munkegades Skole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Ny Munkegades Skole (vis kildekode)

Versionen fra 19. mar. 2014, 14:36

296 bytes tilføjet ,  19. marts 2014
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg|350px|left|thumb|Ny Munkegades Skole ca. 1910]]
[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg|350px|right|thumb|Ny Munkegades Skole ca. 1910]]
'''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie.  
'''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie.  
I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere en den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.
I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere end den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.
Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.
Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.
   
   
Linje 8: Linje 8:
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.


[[Fil:Ny munkegade - undervisere 1892.jpg|350px|right|thumb|[[Vestergade Skole]] 1907. Daværende Borgerpigeskole]]
[[Fil:Ny munkegade - undervisere 1892.jpg|350px|left|thumb|Lærerer på Munkegades skole 1892]]
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.


Linje 16: Linje 16:
Elevtallet på Ny Munkegades Skole topper i 1950´erne. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af 80´erne gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på [[Brobjergskolen]] og [[Finsensgades Skole]] blev flaget strøget for sidste gang fredag, den 17. juni 1988.
Elevtallet på Ny Munkegades Skole topper i 1950´erne. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af 80´erne gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på [[Brobjergskolen]] og [[Finsensgades Skole]] blev flaget strøget for sidste gang fredag, den 17. juni 1988.


[[Fil:Klassebillede fra Ny Munkegades Skole af 4. mellem C, årgang 1941-42 ses sammen med læreren Holger Schou.jpg|300px|right|thumb|Klassebillede fra Ny Munkegades Skole af 4. mellem C, årgang 1941-42 ses sammen med læreren Holger Schou]]
===Munkegadedrengenes krigserfaringer===
===Munkegadedrengenes krigserfaringer===
Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Århus komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af Århus i 1849|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne  fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til [[Frederiks Allé skole]].
Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Århus komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af Århus i 1849|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne  fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til [[Frederiks Allé skole]].
Linje 25: Linje 26:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
* Århus gennem tiderne III
* Chr. Buur: Aarhus skolevæsens historie
* A.H. Nellemann-Andersen: Ny Munkegades Skole 1847-1947. 1947. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07966555 Bestil materiale]
* A.H. Nellemann-Andersen: Ny Munkegades Skole 1847-1947. 1947. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07966555 Bestil materiale]
* Ikke for skolen - men for livet! En bog om Ny Munkegades Skole. 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06835686 Bestil materiale]
* Ikke for skolen - men for livet! En bog om Ny Munkegades Skole. 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06835686 Bestil materiale]
TrineG
69

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/14817"