Anonym

Ny Munkegades Skole: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
[[Fil:Ny Munkegades Skole (Ukendt) 1933.jpg|300px|thumb|right|Parti fra skolegården på Ny Munkegades Skole 1933.]]
[[Fil:Ny Munkegades Skole (Ukendt) 1933.jpg|300px|thumb|right|Parti fra skolegården på Ny Munkegades Skole 1933.]]


'''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie. Ved siden af fattigskolen, som med tiden fik navn af friskole, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]], som var en lærd statsskole, voksede borgerskolerne frem som et tilbud til byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende. Det var den vigende enevælde, som med kgl. reskript af januar 1838 udløste den kommunale skoleordning af 1847, hvormed drenge-og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Drengenes var den mest amibitiøse, og den kom da også til at bestå af såvel en lavere som en højere borgerlig betalingsskole, som fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 blev hjemmehørende i den nye og til formålet opførte skolebygning ved [[Østre Møllesti]] bag Frue Sogns gamle skole i [[Vestergade]] 23. En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.
'''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie.  
I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne, begyndte der også at skyde nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning op. Det var specielt de bedre stillede borgerer, der efterspurgte en undervisningsform, der gav mere en den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.
Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]]- som var en lærd statsskole- voksede de højere borgerskolers tilbud derfor frem til byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende.
Dette kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra derfor en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i Købstæderne, finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed drenge-og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunaleskoler i Aarhus:  Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfrie Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet opførte skolebygningen i [[Vestergade]] 23. pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]].  
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.


Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.
69

redigeringer