11.873
redigeringer
Aarhus-Hallen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Restaurant Tarantella=== | === Restaurant Tarantella=== | ||
[[Fil:Tarantella 1938.jpg|300px|thumb|right|[[Restaurant Tarantella]] fotograferet et par uger før åbningen.]] | |||
Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant [[Restaurant Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. | Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant [[Restaurant Tarantella]], hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af [[Carl Faarup]], som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. | ||
Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | ||
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. | I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Schalburgtage i 1944 === | === Schalburgtage i 1944 === | ||
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | [[Fil:Aarhus Hallen 30.09.1944.jpg|350px|thumb|left|Aarhus-Hallen fotograferet oppe fra efter [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] 30. september 1944.]] | ||
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af [[Schalburgtage i Aarhus|Schalburgtage]]. | |||
Også [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelyst Pavillonen|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | Også [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelyst Pavillonen|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | ||
| Linje 33: | Linje 35: | ||
I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | ||
Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne. | Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne. | ||
[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg|400px|thumb|right|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus|Holiday on Ice]] der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]] | |||
I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal. | I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal. | ||