Louisenlund: Forskelle mellem versioner

Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer (B. Jensen, Marselisborgskovene). I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset , og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme (Aarhus Byraadsforhandlinger, 1896). De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.