1.778
redigeringer
Louisenlund: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
===Striden om skoven - inden Louisenlund === | ===Striden om skoven - inden Louisenlund === | ||
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret. | I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret. | ||
Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg. | Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg. | ||
| Linje 14: | Linje 15: | ||
Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til. | Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til. | ||
===Ejerforhold=== | |||
Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer. I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset, og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme. De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund. | |||
===Skovridergårdens fremtid til debat=== | ===Skovridergårdens fremtid til debat=== | ||
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]]. | Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]]. | ||
