11.529
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Kommunesammenlægning gav fremgang === | === Kommunesammenlægning gav fremgang === | ||
[[Fil:Venstre valgbus 1970.jpg|350px|thumb|right|Venstres valgbus ved valget i 1970]] | |||
På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet. | På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet. | ||
Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Langt de fleste borgerlige mandater gik fra 1913-1929 til Højre eller De Konservative. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966. | Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Langt de fleste borgerlige mandater gik fra 1913-1929 til Højre eller De Konservative. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966. | ||
Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | ||
Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst]] blev valgt ind. | Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst]] blev valgt ind. | ||
=== Medlemmer i byens råd === | === Medlemmer i byens råd === |