11.539
redigeringer
Venstre: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899. | I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899. | ||
[[Fil:Jens Mikkelsen 1900.jpg|250px|thumb|right|Murermester [[Jens Mikkelsen]] kom i [[Aarhus Byråd|byrådet]] for Venstre i 1915, da han afløste [[Højre|højremanden]] [[Vilhelm Carl Oluf Vetli|Vilhelm C.O. Vetli]]]] | |||
=== Venstre i byrådet === | === Venstre i byrådet === | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Langt de fleste borgerlige mandater gik fra 1913-1929 til Højre eller De Konservative. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966. | Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Langt de fleste borgerlige mandater gik fra 1913-1929 til Højre eller De Konservative. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966. | ||
[[Fil:Venstre valgbus 1970.jpg|250px|thumb|right|Venstres valgbus ved valget i 1970]] | |||
Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | ||
