Anonym

Elektricitet i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
I 1897 blev debatten om et elværk igen aktuel. Denne gang var anledningen en henvendelse fra oberstløjtnant Clausen, København, som bad byrådet om eneret til at anlægge og drive en elektrisk sporvej med et tilhørende elværk.  
I 1897 blev debatten om et elværk igen aktuel. Denne gang var anledningen en henvendelse fra oberstløjtnant Clausen, København, som bad byrådet om eneret til at anlægge og drive en elektrisk sporvej med et tilhørende elværk.  
Det fik byrådet til at ændre opfattelse. Efterspørgselen på elektricitet var stigende, og med sporvejene som en potentiel storaftager, var der nu grundlag for, at et elværk kunne anlægges og drives rentabelt.  
Det fik byrådet til at ændre opfattelse. Efterspørgselen på elektricitet var stigende, og med sporvejene som en potentiel storaftager, var der nu grundlag for, at et elværk kunne anlægges og drives rentabelt.  
Clausen fik dog ikke sin eneret. Helt i tråd med byrådets tidligere holdning besluttede man i 1899, at kommunen selv skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation, og sporvognsdriften blev lagt over i aktieselskabet Aarhus Elektriske Sporvej.
Clausen fik dog ikke sin eneret. Helt i tråd med byrådets tidligere holdning besluttede man i 1899, at kommunen selv skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation, og sporvognsdriften blev lagt over i aktieselskabet [[Aarhus Elektriske Sporvej]].


=== Aarhus Belysningsvæsen ===
=== Aarhus Belysningsvæsen ===
Linje 19: Linje 19:
=== Forsyningsfællesskabet Midtkraft ===
=== Forsyningsfællesskabet Midtkraft ===
[[Fil:Midtkraft til wiki.jpg|300px|thumb|left|Byggepladsen ved A/S Midtkraft i forbindelse med den store udvidelse. Fotograf Børge Venge, 13. juni 1958 i Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.]]
[[Fil:Midtkraft til wiki.jpg|300px|thumb|left|Byggepladsen ved A/S Midtkraft i forbindelse med den store udvidelse. Fotograf Børge Venge, 13. juni 1958 i Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.]]
I 1940’erne var der blandt omegnens mindre elværker et ønske om at indgå i et fællesskab med Aarhus Elværk, som skulle levere strøm til oplandet. Det blev med etableringen af I/S Midtkraft i 1950 en realitet.  
I 1940’erne var der blandt omegnens mindre elværker et ønske om at indgå i et fællesskab med [[Aarhus Elværk]], som skulle levere strøm til oplandet. Det blev med etableringen af [[I/S Midtkraft]] i 1950 en realitet.  
Midtkraft overtog i samme anledning driften af Aarhus Elværk, og der blev igangsat en storstilet udvidelse til 27 millioner kr. Udbygningen ændrede bybilledet markant. På havnen rejste der sig en 31 meter høj betonbygningen påsat en 60 meter høj skorsten. Komplekset blev byens højeste bygning – 10 meter højere end Aarhus Domkirke.   
Midtkraft overtog i samme anledning driften af Aarhus Elværk, og der blev igangsat en storstilet udvidelse til 27 millioner kr. Udbygningen ændrede bybilledet markant. På havnen rejste der sig en 31 meter høj betonbygningen påsat en 60 meter høj skorsten. Komplekset blev byens højeste bygning – 10 meter højere end Aarhus Domkirke.   


=== Fangers problemer ===
=== Fangers problemer ===
I centrum for udvidelserne sad Jens Rudolf Fanger. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år.  
I centrum for udvidelserne sad [[Jens Rudolf Fanger]]. Han var fra selskabets oprettelse formand for bestyrelsen og samtidig fra 1950-54 rådmand for de kommunale værker. Fanger var som bestyrelsesformand og rådmand dybt involveret i den store udvidelse af Midtkraft, som fandt sted i begyndelse af 1950erne. Byggeriet var ramt af tekniske og økonomiske vanskeligheder med betydelige budgetoverskridelser, og det gik Fanger på. Kritikken af Fangers dispositioner var en medvirkende årsag til, at han ikke genopstillede til byrådet i 1954, og at han samtidig nedlagde alle sine politiske tillidsposter. Han forblev dog som formand for Midtkraft frem til sin død i 1958, men fungerede heller ikke her de sidste par år.  


=== Sod, støv og ingen olympiade ===
=== Sod, støv og ingen olympiade ===
Linje 31: Linje 31:


=== Midtkraft og Elsam ===
=== Midtkraft og Elsam ===
I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.
I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.
Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.
Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.


6.753

redigeringer